Nyhedsbrev – December 2025
Formanden har ordet.
Så kom vi igennem et nyt rejsesår. Et rejsesår fyldt med oplevelser. Et rejsesår hvor mere end 165 personer af vores medlemmer har deltaget, og dermed bidraget til nogle vellykket rejser. Herfra en stor tak.
Der ligger jo bag ved hver rejse eller udflugt, et meget stor stykke arbejde og mange timers forberedelse, så det er jo glædeligt, at modtage mange tilkendegivelser for vellykket rejser eller udflugter.
De sidste par gange når vi har skulle afsted, har flyafgangen været fra Billund lufthavn. Årsagen er, at i Billund får vi det største udvalg af destinationer.
Det har også været sådan, at når vi skulle flyve ud fra Billund, har det været kl
06.00, hvilket betyder, at vi skulle fra Hadsund kl. 01.30 og Hobro kl. 02.00.
Jeg kan ikke love, at vi ikke kommer til at flyve ud fra Billund igen, men kan love dig, at det ikke bliver kl 06.00 om morgen, og dermed skal hjemmefra midt på natten. Det kommer ikke til at ske mere.
Vi skal flyve ud fra Aalborg eller formiddags/eftermiddagsfly fra Billund.
På vores kommende rejse til Grækenland/Athen komme vi til at opleve noget nyt.
Hvert par af deltagerne får individuelle billetter med eget booking nummer.
Det betyder, som informeret om på senest fællesmøde, at slutbetaling skal ske direkte til Bravo Tours, og ikke til rejseklubben som vi plejer.
Årsagen er et krav fra rejsegarantifonden, men det er forsat en gruppebillet som vi kender, hvor alle har den samme overordnet billet.
Omkring d.10.12.2025 implementerer Bravo Tours det nye billetsystem, og kort derefter udsendes den nye billet til deltagerne.
På rejsen til Grækenland, har vi som bekendt All Inclusive hvilket betyder, at alt mad og drikke er betalt hjemmefra.
På de efterfølgende rejser skal vi forvente, at forplejningen er ½ pension.
De skyldes, at de destinationer vi arbejder med, ikke eller kun i meget begrænset omfang tilbyder all Inclusive hoteller.
I øvrigt bliver rejse også billigere ved at droppe All inclusive. Jeg har fået oplyst at prisforskellen mellem ½ pension og all inclusive er op til kr 1600 pr person.
Så ved jeg godt, at man skal ud og spise frokost hver dag, men hvor meget spiser man til frokost? Og hvor meget drikker man for om dagen? Nej vel?
Vi har den seneste tid oplevet en stor tilgang af nye medlemmer. Personer som har hørt om vores rejseklub, og fået den anbefalet.
Tak til alle som anbefaler vores rejseklub til venner og naboer, og rigtig hjertelig velkommen til de mange nye medlemmer.
Så lige en vigtig information
Fra en af vores medlemmer har vi fået oplyst, at medlemmets forsikringsselskab har strammet op med hensyn til rejseforsikring.
Den Lyder som følger:
Hvis du er fyldt 80 år på afrejsetidspunktet eller fylder 80 år på rejsen, skal der indhentes forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet. Dette gælder forud for hver rejse. Der kan rekvireres helbredsskema.
Vi anbefaler dig, at kontakte dit forsikringsselskab, og bede om at få en opdatering af betingelserne for din rejseforsikring.
Mange har en rejseforsikring der kan være flere år gammel, der bare bliver gentegnet år efter år.
Betingelserne kan meget vel være ændret, siden forsikringen blev tegnet.
Status antal medlemmer
I skrivende stund er vi 176 rejseglade jyder og mere en 628 personer følger os på vores facebook side
En stor tak til alle der bakker os op, og deltager i vores mange tilbud.
Kontingent 2026
Ja så skal vi til det igen. Vi anmoder igen om indbetaling af kontingent for 2026.
Beløbet andrager kun kr 100.- pr person eller kr 200.- pr par.
Meddelelse om indbetaling bliver sendt ud til alle medlemmer d. 2.1.2026 med betalingsfrist til d. 10.1.2026.
Vi håber, du forsat vil være med os, så vi også i 2026 kan tilbyde spændende rejser og udflugter.
Tilbud fra Nybolig
På vores seneste fællesmøde d. 19.10.2025 havde vi som bekendt besøg af Kent Egsdal fra Nybolig Hadsund Øster Hurup.
Nybolig er en af vores faste bidragsyder som gør, at vi blandt andet kan gøre det vi gør.
Netop fra Nybolig Hadsund Øster Hurup har vi modtaget et tilbud gående på:
Som medlem af rejseklubben vil du få en rabat på kr 10.000 på mæglersalæret i forbindelse med salg af din bolig
Så overvejer du at sælge din bolig, dit sommerhus eller ejendom, så kontakt Nybolig Hadsund Øster Hurup på telefon 98571557 og få en gratis salgsvurdering.
Afsluttet rejse til Calabrien / udflugter.
Den 29.9.2025 var der afgang til den længeventede rejse til Calabrien i Syditalien.
40 rejseglade jyder have valgt at deltage i denne spændende rejse.
Oplevelserne stod nærmet i kø hele ugen, i dette smukke land.
Jeg tror godt jeg kan love, at det er ikke sidste gang vi laver en rejse til Italien. Måske næste gang Norditalien i Toscana området. Vi må se hvad der dukker frem.
Dagsudflugterne har også været en succes her i 2025
Mange af medlemmerne valgte at deltage i de planlagte udflugter.
Vi lavede ture til Livø og som afslutning på året en rigtig ”spis masser af” åle tur til Vesløs kro i Nordjylland.
Fællesmøde i 2026
Som tidligere beskrevet afholder vi det næste fællesmøde søndag d. 8.3.2026.
Mødet afholdes i Kulturcentret Hadsund, Kirkegade 2, 9560 Hadsund, og vi begynder kl. 14.00
Den foreløbige plan for dagen ser sådan ud.
På mødet udleveres til alle deltager vores nye store rejseprogram 2026
Vi sender invitation ud i god tid.
Så sæt allerede nu X i kalenderen og kom til fællesmøde d. 8.3.2026
Kommende rejser og udflugter
Rejseåret 2026 tør jeg godt love dig bliver et spændende og oplevelsesrigt år.
Vi vil, på fællesmødet d. 8.3.2026 præsenterer dig for det største program vi endnu har lavet.
Vi arrangerer i 2026:
D 28/29.5.2026- To dages tur til det sydfynske ø hav
D.17.6.2026 Heldagstur til Samsø
D.22.10.2026 Dagsudflugt til Aalborg lufthavn
I alt 7 spændende tilbud til dig både udenlandsrejser og dagsudflugter.
Rejserne til Grækenland og Albanien er med flyafgang fra Aalborg og turen til Riga er fra Billund med et eftermiddagsfly til Riga.
Vi sender en forhåndspræsentation på turen til Albanien og Riga ud til alle medlemmer i løbet af januar måned, hvor du så har mulighed for at tilmelde dig.
Alle dagsudflugter er med opsamling fra Hadsund rutebilstation og fra Hobro busterminal.
Så sæt endelig X i din kalender på hvilken eller hvilke rejser eller udflugter du vil med på, og kom til fællesmødet d. 8.3.2026.
Her får du en grundig gennemgang af den enkelte tur, og du har her mulighed for at tilmelde af evt restpladser.
Familie rejser
Påtænker du, at inviterer din familie eller venner med på en tur sydpå i 2026, så bare kontakt os. Vi har nogle gode kontakter og prisaftaler blandt andet Bravo Tours – Primo Tours – Sun Charter og Apollo Rejser.
Så skal vi se på hvad vi kan ”tryller frem”
Vi har modtaget fra Adm. Direktør Bjarke Hansen – indehaver af Primo Tours
Hej Jan
Tusind tak for din meget fine mail og for de rosende ord til Mette og Julie.
Det glæder mig oprigtigt at høre, at I har haft en fantastisk uge i Calabrien, og at vores rejseledere har bidraget til, at jeres tur blev så vellykket.
Vi sætter stor pris på, at du tager dig tid til at skrive – det betyder meget både for os og for Mette og Julie, som vi naturligvis har videregivet din hilsen til.
De gør et stort stykke arbejde, og det er dejligt at høre, når gæsterne oplever det.
Vi håber, at I får lyst til at rejse med os igen en anden gang – og hvem ved, måske krydses jeres og Mette og Julies veje igen på et nyt eventyr i Syden.
De bedste hilsner / Kind Regards
Bjarke Hansen
Chief Executive Officer (CEO)
Primo Tours
Vi har modtaget fra Aase Bisgaard Hobro
På tur med DE REJSEGLADE JYDER.
Elna og Søren, Sigurd og undertegnede var i perioden 29.09.2025 – 6.10.2025 på tur til Calabrien med De rejseglade jyder.
Vi var en gruppe på 40 personer, der var afsted sammen. De fleste kendte hinanden, men vi var 6, der var nye.
Vi blev taget rigtig godt imod, folk var meget imødekommende og lette at snakke med, så det var en fornøjelse.
Vi kørte med bus til Billund. Der var opsamling i Hadsund og Hobro.
Herefter fløj vi til Lamezia, der kun lå 17 km fra vores hotel: Tui Magic Life Calabria – et stort resort med mange faciliteter til både sport og afslapning.
Hotellet lå ca. 12 km fra Pizzo, som var den nærmeste by.
Overalt på hotellet var der særdeles velholdt, og personalet var meget serviceminded. Opholdet var med all inclusive, og der var alt, hvad hjertet kunne begære.
Det havde dog været dejligt, hvis vi havde boet tættere på en by, så man kunne gå evt. på en strandpromenade ind til byen.
Vi var på 4 ture:
På tværs af Calabrien – Tur til Reggio di Calabria & Scilla. Vi besøgte en kirke, der er indhugget i en klippevæg, og hvor al udsmykning i kirken også er hugget ud af klippen – imponerende! Derefter kørte vi til byen Reggio, hvor vi havde et par timer på egen hånd til shopping, eller hvad man ellers havde lyst til. På hjemturen besøgte vi den lille hyggelige kystby Scilla.
Hver dag var der kl. 17 mulighed for at mødes med resten af gruppen på Wunderbar til en drink og en snak inden aftensmaden. Det var rigtig hyggeligt.
En aften var der fællesspisning. I den ene ende af restauranten var der dækket op kun til os, og her havde personalet pyntet flot op med italienske flag og dækkeservietter m.m. i flagets farver. Efter vi havde spist, sang vi nogle sange. Det var festligt.
Vejret bød på både sol og regn – dog heldigvis mest sol.
Tak for en dejlig ferie!
Aase Bisgaard.
God jul og godt nytår.
Det var alt for denne gang. Herfra ønskes du og din familie en rigtig glædelig jul, og et lykkebringende nytår.
Vi glæder os, til vi ses på den anden side af 2025.
Bedste hilser fra
De rejseglade jyder
Jan Schwartz
Nyhedsbrev Juni 2025
Formanden har ordet
Kære alle sammen.
Jeg vil, gerne benytte min taletid her på siden, til at slå et ekstra stort slag for danskerlisten hos udenrigsministeriet.
At tilmelde sig danskerlisten på www. danskerlisten.um.dk, når du er på vej på vej på ferie gør, at udenrigsministeriet ved hvor du er hvis en krisesituation skulle opstå, og vil så kontakte dig direkte.
Må jeg give dig et par eksempler.
Der har fornyelig være en strejke og protester blandt hotelarbejderne på Tenerife.
Udenrigsministeriet kontakter alle der er tilmeldt listen og opholder sig på Tenerife, om at være agtpågivende og holde sig inden døre.
Et andet eksempel.
Det er jo ikke mange måneder siden, at store dele af Valenzia i Spanien blev oversvømmet efter et vildsomt regnvejr.
Udenrigsministeriet kontaktede alle der befandt sig i området, og tilbød hjælp.
Det er ej heller lang tid siden, der var et mindre jordskælv på de græske øer.
Dette er heller ikke mange år siden, at store dele af Rhodos brændte, og folk flygtede langs stranden.
Der til kommer, at det er alt andet lige, en urolig verden vil lever i.
Så gør dig selv den tjeneste, at tilmelde dig og din rejsepartner på danskerlisten. Uanset om du rejser med rejseklubben, eller måske du er på vej på en familietur.
Det skylder du dig selv og din familie.
Indrejse til England:
Fra d. 2.4.2025 har der kommet nye regler for indrejse til England.
Da England ikke er medlem af EU, skal der fra denne dato udfyldes en formular, en såkaldt ETA-ansøgning.
Drømmer du om en tur evt til London, skal du lave en ansøgning.
Gå ind på www. etastravel.com og udfyld ETA formularen online.
For god ordens skyld skal jeg nævne, at der ikke skal ansøges om ETA for indrejse til Gibraltar.
Dette er bekræftet at udenrigsministeriet.
10 år fødselsdag
Den 6 september 2018 blev en lille håndfuld venner til Lise og jeg enig om, at prøve på at starte en rejseklub.
Jeg er sikker på, du ved hvordan det er gået siden hen med udenlandsrejser og dagsudflugter.
Se de betyder, at vi d. 6.september 2028 har 10-års fødselsdag.
Hvordan dagen skal fejres, beder vi om gode ideer og forslag fra dig. Nu er vi jo, rent økonomisk en lille forening, så et forslag om 14 dage på Mallorca med alt betalt af rejseklubben – den går nok ikke. Det kunne ellers være sjovt.
Jeg ved, vi er ude i god tid, men med en lille økonomi, bliver vi nødt til allerede nu, at begynde og ”ligge lidt til side”
Så sidder du inde med en ide, eller ønsker – ja men så tøv ikke. Blot send det til undertegnede. Så kikker vi på det. Jo flere forslag eller ideer – jo bedre.
Rejseforsikring.
Jeg skal på ingen måde belære nogen om, hvordan de skal forholde sig når man skal på rejse.
Men, man skal sørge for at have en rejseforsikring med afbestillingsforsikring, for hvis du bliver, af helbredsmæssige årsager, nødt til at melde fra til en planlagt rejse, har du mulighed for at få dækket det indbetalte beløb.
Inden rejse – tjek lige om den forsat er gyldig og om den dækker afbestilling – hjemrejse – erstatningsrejse m.m.
Lad mig sige det lige ud – Det er dumt ikke at have det.
Tjek også altid i god tid, om dit pas forsat er gyldig inden afrejse.
På mange rejsemål kræver det, at dit pas ikke må løbe ud 6 mdr efter indrejse.
Status antal medlemmer
I skrivende stund, er vi 149 medlemmer hvilket er meget flot.
Vi drømmer altså om, at kunne passere 150 medlemmer, da vi så efter mine informationer, kan bryste os af, at være Danmarks største rejseklub for glade og positive pensionister.
Så kender du nogle – en nabo, en tidligere kollega eller noget andet, som gerne vil med ud og får nogle gode oplevelser, så bare lad dem kontakte mig, så sender jeg noget materiel til dem.
På forhånd tak for hjælpen.
Afsluttede rejser + udflugter
Dagsudflugt til Mandø.
d.8 maj 2025 tog vi på årets første dagsudflugt til vadehavsøen Mandø.
Sammen med en række andre gæster fra vores busselskab, var vi 47 glade og forventningsfulde gæster.
En fantastisk tur der bød på smuk natur – en spændende fortælling om Mandø´s historie – super forplejning og sikker transport af vores fastebusselskab.
Nu glæder vi os alle til den næste tur, som går til Livø og Næsbydale badehotel.
40 Rejseglade jyder i Andalusien/ Costa del sol
d.25 maj 2025 gik startskuddet til en længe ventede rejse til fantastiske Andalusien i Sydspanien. Nærmere bestemt Costa sol.
Forventningerne til denne året første rejse var tårnhøje, og jeg tror ikke jeg overdriver, men de blev helt klart indfriet.
Lækkert hotel Gardenia Park i Fuengirola med direkte adgang til strandpromenaden – fantastiske udflugter til bjergbyen Granada – frokost i byen Pampaneira i bjergkæden Sierra Nevada - genbesøg på Gibraltar - udflugt til ”den hvide by” Mijas og slutlig en tur til Malaga.
Masser af socialt samvær – nye venskaber blev skabt – og højt humør hos alle.
Forventningerne er allerede sat til den næste tur som går til Calabrien i Syditalien.
Turen finder sted d. 29.9.2025
Vi har modtaget
Kære alle rejseglade jyder
Mit navn er Nadia Andresen
Jeg er Project Coordinator hos Primo Tours.
På vegne af hele teamet bag Primo Tours, vil jeg gerne sige tak for, at vi har fået opstartet et samarbejde med De rejseglade jyder, der også rækker ind i 2026.
Som du sikket ved, skal vi arrangere en spændende tur for jer til Calabrien i Syditalien d. 29.9.2025.
En tur hvor vi glæder os til, for her at vise jer vores destination i Italien.
Maj 2026 går turen til den græske Ø Evia med eksempelvis en heldagsudflugt til Athen, og mange andre spændende ting - en rejse som I godt kan glæde jer til.
Det færdige oplæg bliver sendt til ledelsen således, at oplægget er klar til en præsentation på jeres næste fællesmøde.
Jeg lover jer, at alle os på kontoret i Ringkøbings og vores dygtige rejseleder på destinationerne, vil gøre vores bedste for, at I skal få nogle gode oplevelser sammen med os.
Har du brug for et godt tilbud på en sommer eller vinterrejse, så tøv ikke. Vi er klar til at give dig den bedste betjening og et godt tilbud
Rigtig god sommer ønskes i herfra
Nadia Andresen
Project Coordinator
Førstegangsjyde på vingerne – en debut med De Rejseglade Jyder
Som førstegangsdeltager på rejse med De Rejseglade Jyder var jeg spændt, da vi stod klar ved opsamling i Hadsund – 40 forventningsfulde jyder med retning mod sol og samvær. Jeg var inviteret med af min kæreste Viggo, som tidligere har rejst med klubben, og jeg forstod hurtigt hvorfor han ville af sted igen!
Fra Billund lettede vi mod Spanien og tjekkede ind på Hotel i Andalusien med all inclusive og en strandpromenade, der kunne gøre enhver hjemmefødt nordjyde blød i knæene. Det var svært ikke at komme i feriestemning med det samme.
Vi besøgte det farverige marked i Fuengirola, slentrede rundt i ægte andalusisk charme i Mijas, og oplevede både Gibraltar og Malaga – alt sammen i godt selskab.
Lørdag aften rundede vi af med fællesspisning – og jeg tror, alle gik mætte og glade derfra.
Det var min første tur – men bestemt ikke den sidste. Tak for en dejlig uge fyldt med grin, oplevelser og åbne arme!
De bedste rejsehilsner og rigtig god sommer
Helle Møldrup
Kommende rejser + udflugter
Som tidligere nævnt går den næste rejse til Syditalien – Nærmere bestemt til Calabrien, som ligger helt ned i ”støvlen” i Italien.
Rejsen finder sted fra d. 29.9.2025 og hele 8 dage frem.
En rejse som mange gælder sig meget til, da det er første gang at rejseklubben besøger Italien hvor 37 medlemmer deltager.
Vi skal bo i byen Pizzo på det super lækre 4**** hotel Magic Life Calabrien som naturligvis er med all inclusive.
På denne tur skal vi på 3 spændende udflugter hvor vi blandt andet besøger et lokalt ishus og smager den verdensberømte Tartufo de la Pizzo.
Vi skal også oplev Calabrien med Dolce Vita og endelig skal vi ”smage på Italien”
Jo mange spændende oplevelser venter deltagerne.
Efteråret 2025 byder også på spændende dagsudflugter
d.18.9.2025 går turen således til Livø og næsbydale badehotel.
Vi starter ud fra Hadsund og Hobro.
Turen går mod Ranum, hvor vi på vejen holder ind ved Hvalpsund havn og får vores morgenkaffe og rundstykker, inden vi skal videre til Rønbjerg havn, hvor vi skal med færgen til Livø.
Når vi ankommer til Livø, vil der være en vogn klar til dem der er dårligt gående, da vi skal op til Købmandscafeen, hvor vores guide står klar til os og vil fortælle om Livøs historie om fortid, nutid,landbruget, naturen og perspektiverne med Øen i fremtiden.
Herefter skal vi have vores frokost, efterfølgende får vi noget tid på egen hånd inden vi skal tilbage med færgen, herefter skal vi til Næsbydale Badehotel, som er beliggende i naturskønne omgivelser hvor vi skal have vores eftermiddagskaffe og kage, inden hjemturen påbegyndes.
Pris for denne tur kun kr 629.- pr person
Turen går over Salling og Mors, hvor vi på vejen holder ind ved Skive lystbåd havn og får vores formiddagskaffe fra bussen og en lille en til halsen. Herefter turen går videre til Feggesund, hvor vi skal med færgen til Thy. Her skal vi på Vesløs kro, hvor vi får serveret pandestegte ål med kartofler og persillesovs ad libitum, der er også en snaps med til.
Herefter påbegyndes hjemturen, hvor vi skal forbi Vejleren, Gøttrup, og Aggersborg.
Pris for denne tur kun kr 619.- pr person.
Har du endnu ikke fået tilmeldt dig en af disse ture, kan du bare kontakte os, så skal vi sørge for at du bliver tilmeldt – så længe der er plads i bussen.
Rejse 2026
Vi er jo naturligvis godt i gang med planlægningen af næste års rejser.
Her kan jeg allerede nu afsløre, at der venter et par gedigne overraskelser.
Nu er vi jo tidligt ude, hvilket vi skal være, for at kunne få det ønskede antal værelser, som vi har behov for.
Så meget kan ske endnu. Jeg skal tage meget fejl hvis ikke rejseplanen 2026 kommer til at se sådan her ud.
Maj 2026 (endelig dato følger)
Vil du med til Athen?
Vi slår os ned på den næststørste græske ø – Evia. Kun 1 times kørsel fra Athen.
Øen Evia er med en bro forbundet med det græske fastland.
Her skal vi bo på et lækkert hotel tæt på stranden og igen naturligvis med all inclusive.
På denne tur tilbyder vi dig en heldags udflugt til Athen. En by med masser af kultur og en lang historie
Foruden denne planlagte tur til Athen, vil der være mulighed for besøg Athen på egen hånd med guidet rundvisning med en dansktalende guide. Dertil kommer der naturligvis andre spændende udflugter.
Rejsen præsenteres i sin helhed på det næste fællesmøde d. 19.10.2025, hvor der vil være mulighed for at tilmelde sig turen.
Vil du med til Riga – Letlands hovedstad
I august 2026 tilbyder vi dig en 4 dags tur til Letlands hovedstad Riga.
Det bliver en tur der går fra torsdag til søndag i slutningen af august 2026, og vi skal bo i Riga centrum.
Vi vil på denne tur, samarbejde med en lokal dansktalende guide.
Turen bliver præsenteret i sin helhed på næste års generalforsamling d. 8.3.2026.
Jeg kan allerede nu bekendtgøre, at der bliver meget begrænset pladser, da turen foregår med rutefly. Her er der ikke mulighed for ret mange pladser.
Så det bliver som altid først til mølle.
Vil du med til Albanien?
Året 2026 slutter af med en spændeden tur til Albanien i slutningen af september 2026.
Netop Albanien er et for rejseklubben og i hele taget, et nyt rejsemål.
Det har længe være vores ønske, at tilbyde en tur til Balkan. Det gør vi så her med turen til Albanien.
Vi skal bo i byen Saranda på et strandbeliggende hotel Eprius
På denne tur vil vi igen samarbejde med en lokal dansktalende guide, som livligt vil berette om Albanien.
Det bliver helt sikker tilbudt nogle særdeles spændende udflugter, hvor vi rigtig skal ud og opleve Albanien.
Turen præsenteres i sin helhed på næste års generalforsamling d. 8.3.2026, hvor der vil være mulighed for at kunne tilmelde sig denne rejse.
Udflugter 2026 – bestyrelsesmøde 8.7.2025
Med hensyn til dagsudflugter 2026, er vi også langt.
Vi tilbyder dig næste år 3 udflugter.
Her venter der dig et par spændende nyheder
Der afholdes bestyrelsesmøde d. 8.7.2025. Her bliver planen fremlagt og godkendt.
Kort herefter sender vi besked ud i et ekstra nyhedsbrev til dig.
Dato for fællesmøde
Som nævnt bliver der indkaldt til fællesmøde, som afholdes d. 19.10.2025 i Kulturcentret Hadsund.
Dagens program er endnu ikke helt på plads, men det kommer primært til at handle om turen til Evia/ Athen, hvor man har mulighed for at tilmelde sig, samt sidste nyt med hensyn til øvrige rejser og nyt om dagsudflugterne.
Vi sender invitation ud i god tid, men sæt allerede nu X i kalenderen, og mød op til en spændende dag.
Foredrag med Jan Tvernø
Tirsdag d. 21.10.2025 kl. 19.00 inviterer vi til et spændende fordrage med Danmarks mest benytte globetrotter – Jan Tvernø
Jan kommer og fortæller om sine mange oplevelser rundt om i verden.
Overskriften på dette foredrag er ”Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje”
Dem der tidligere har oplevet Tvernø beretter om en stor oplevelse, at høre ham fortælle om sine mange oplevelser.
Foredraget vare ca 2 timer med en indlagt pause, og afholdes i kulturcenteret Hadsund, Kirkegade 2, 9560 Hadsund.
Arrangementet afholdes i samarbejde med pensionistforeningen Hadsund, og der er gratis adgang.
Der kræves igen tilmelding – man møder bare op, men der er jo begrænset antal pladser i salen
Der sendes invitation ud i god tid.
Det var vist det hele for denne gang.
Jeg har kun tilbage at ønske dig og din familie en god sommer, og på gensyn på en af vores rejser og udflugter
Hadsund
Juni 2025
De rejseglade jyder
Jan Schwartz